10 år med KAAS Outdoor Living

apr 26, 2023

Der var engang en kvinde som drømte om at skabe et job som kunne passe ind i det liv hun ønskede at leve. Den kvinde er i dag blevet 10 år ældre, og en hel del erfaringer rigere.

Det hele startede med en drøm for godt 10 år siden, som så fik følgeskab af en fyreseddel sidst i finanskrisen. Første tanke var at finde et ny funktionærjob så hurtigt som muligt, men tanken om hvad nu hvis nu hun frit kunne skabe sit eget drømmejob? Hvordan skulle det så se ud? Tanken kunne ikke slippe sit tag i hende.

Så hun satte sig ned ved køkkenbordet i huset i skoven, og skrev ned på små Post-it sedler alt det som gjorde hende glad, i hvilke rum trives hun og iblandt hvilke mennesker? Alle de små Post-it sedler endte en efter en på køleskabets front.

Nogle af de vigtigste ord var:

  • Ærlighed
  • Udeliv
  • God energi
  • Loyalitet
  • Teamwork
  • Kreativitet
  • Glæde
  • Frihed

Det var vigtigt for hende, at tilføre verden noget, som på en eller anden facon var bedre end det som fandtes i forvejen.

Hun var mega bange for at tage de første skridt til et liv som selvstændig dengang tilbage i 2013, for hun havde aldrig kendt til andet end fast løn, pension og den økonomiske sikkerhed der var i det. Hun var i analysen ved køkkenbordet nået frem til at et job som salgsagent for interiør og møbler til uderum var hendes drømmejob, og hun skulle starte fra nul i en branche hun ikke havde nogen som helst erfaring indenfor på daværende tidspunkt.

En dag i april 2013 fik hun et nyhedsbrev ind i mailboksen. Det var fra et boligmagasin og indeholdt et billede af en skøn lille pige som forsøger at løfte en gigantisk vandkande/kaffekande.

Hun sagde til hendes mand at vandkanden talte til hende. Hun ringede til Xala Design i Belgien og 24 timer efter stod hun med en salgsagentkontrakt gældende for hele Skandinavien. Få år efter kom også Tyskland med i hendes kontrakt.

Det var maj måned og alle havecentre og livsstilsbutikker havde allerede købt ind til forår – og sommersæsonen, men nu havde hun jo forpligtet sig til et budget i kontrakten med Xala Design, så hun var nødt til at finde en vej og få Lungo vandkanden ud på markedet i en fart.

Hun tænkte, hvor er der mon flest mennesker de næste 3 måneder i Danmark? Ude ved kysterne selvfølgelig. I sommerbyerne. En i hendes netværk kendte en butiksejer i Blåvand, og der lavede hun en mødeaftale og kørte afsted i hendes lille bil fyldt med vandkander i forskellige farver.

Butiksindehaveren kunne godt lide vandkanderne, og ville gerne købe 15 stk. ”Det er desværre ikke muligt” svarede hun. Du skal købe 75 stk., og så får du det hele fragtfrit leveret fra lageret i Belgien og op til dig i Blåvand. ”Glem det, jeg kan ikke sælge 75 vandkander” svarede butiksindehaveren.

Den dag lavede kvinden og butiksindehaveren en specialaftale, hvor butiksindehaveren  købte 75 vandkander og hvis hun ikke kunne sælge dem inden september måned, så lovede kvinden at købe de resterende tilbage (både første og sidste gang kvinden lavede sådan en aftale).

2 uger efter ringede butiksejeren til kvinden igen, ”Karina, sagde hun, jeg har solgt ALLE vandkanderne, og jeg vil gerne bestille en palle mere. . . . ”.

I det øjeblik vidste kvinden, at hendes mavefornemmelse og ønsket om at tilføre funktionelt design i top kvalitet til markedet var helt rigtig.

Resten er historie og kvinden som forelskede sig i en vandkande for nu 10 år siden og fyldte den op med glæde har stadig hendes første Lungo vandkande stående i haven. Vandkanden er også i dag fuld funktionel og i super fin stand.

Måske er du også interessert i

Udelys

Udelys

LYS gør en kæmpe stor forskel i alle rum - også i uderummet. Der findes rigtig mange produkter på markedet med uhyggelig kort levetid når vi taler uderumsbelysning, og jeg har som så ofte før derfor valgt selv at teste produkterne fra danske Thomsons Design i vores...

NYHEDER fra Horredsmattan

NYHEDER fra Horredsmattan

For et par måneder siden var jeg på besøg i Horreds, Sverige hos mine skønne kolleger fra HRD Carpets / Horredsmattan

Det blev et rigtig godt og spændende møde hvor jeg fik mulighed for også at møde Designer Lotta Söder som har designet klassikeren SAVANNE, en af Horredsmattans bedst sælgende serier.

Saltholm Lounge fra svenske Skargaarden, NYHED 2023

Saltholm Lounge fra svenske Skargaarden, NYHED 2023

Jeg har en forkærlighed for træ som materiale.
Da vi for mange år siden byggede til og renoverede hus her i skoven var en af de allerstørste investeringer et egetræs plankegulv – en beslutning vi aldrig nogensinde har fortrudt, det bliver KUN smukkere af at blive brugt.